Jeg har været på kursus i den her uge. Refleksionskursus hed det.

Oplæg det var fint, øvelser var fint, men så var der mange gange hvis vi skulle sidde i grupper og snakke om løst og fast.

Jeg vil i den forbindelse komme med en aha oplevelse.

Jeg er jo HSP'er i høj grad, så det med at skulle sidde og snakke i en gruppe og det endda med fremmede, var slet ikke min kop te. Det gik faktisk rigtig godt når det var med et meget konkret oplæg til det vi skulle snakke om, men var det en løsere form, eller kom min gruppe til at snakke om alt andet end det, så var jeg hæget helt af.

Det gav mig en aha oplevelse af at jeg som HSP'er godt kan snakke frit og med andre, blot der er noget meget konkret vi skal snakke om og ud fra, men når det går du over det og bliver ustruktureret så får jeg problemer og trækker mig tilbage.

Det giver mig tanken om at er jeg i sociale sammenhænge, kan have en ide om et fælles tredie(noget at snakke om), og jeg kan jo sagtens selv have en styring indeni når jeg er i mødet med andre, og så bruge min egen strategi, så længe andre ikke opdager jeg har det så vil de jo tror jeg kan snakke frit og let.

Ved ikke om det gav mening det jeg skrev.

Jeg har meget for, for tiden. Arbejdsmæssigt forstået, det er så meget at det presser mig mere og mere, og min hjerne er begyndt at stå af, kan ikke tænke mere, kan ikke overskue mere.

Hvad gør jeg så.

Jeg acceptere det er sådan, og jeg bremser op. Jeg lade ligge hvad der kan i en bunke, tager hurtige lette genveje ved den bunke jeg kan det, jeg acceptere de ting jeg skal, og bliver ved med at sige at jeg kun kan gøre det så godt som jeg kan, og at der ikke sker noget ved at geare ned og ikke gøre det 100% men måske kun 80%. Jeg overbeviser mig selv om at jeg rent privat også tager de lette løsninger og er ligeglad med lidt rod osv. Det lyder let men er de tikke helt, men det er en nødvendighed i min verden at træffe beslutninger, organiserer og gennemfører loyalt, det i sig selv kan give en anelse energi.

Det er mine strategier.

I forbindelse med jeg skulle finde gamle mails og undersøge noget i dem, falder jeg virkelig i med at læse mails fra personer der ikke er i mit liv mere, og får læst hvordan jeg selv skrev. Det er virkelig tankevækkende at se. Det er jo næsten som at se en video af een selv for år tilbage. Man kan læse så meget ud af sprogbruget, måden man skriver på hvad man skriver og hvordan man skriver. Næsten soma t kunne springe ned i den tid igen og være den man var, med den virkelighed der var.

Det satte lig nogle tanker i gang omkring mit forhold til andre og hvad der formede mig dengang, og ja bare hvor jeg var i livet dengang, hvad der var vigtigt osv. Spændende men krævende læsning.

Det kan anbefales!!

Kære læser

Jeg vil ønske dig det bedste år nogen sinde, et godt og lykkebringende 2012.

MVH

anne

Kære læser

Jeg vil ønske dig en velsignet dejlig rolig og god jul, fuld af glæde og varme.

KH

anne

Verdens mesta afslappende melodi er:

Weightless’ med bandet Marconi Union

Det er da værd at prøve, jeg har læst man advarer kraftigt imod man hører musikken imens man kører i bil eller er på arbejde.

at man er i et forhold eller man er i et arbejdsforhold hvor andre forventer og kræver noget af een, som måske lyder logisk udefra set, men som i ens egen verden ikke er det.At man føler man står på to forskellige planeter??

Det står jeg i nu arbejdsmæssigt, med noget som ikke har spor med arbejdet at gøre, men hvor der forentes at jeg skal dele de andres holdninger.

Det er virkelig bare så træls, og føles som indgriben i ens person. Bare der var en manual til hvordan man lige taklede det.

De jeg for tiden har fået markant mere at se til, vil jeg ikke hver uge kunne skrive nyt herinde, men gør det så ofte jeg føler jeg har noget at skrive om.

Da jeg har haft en modbydelig lang uge med konstant bombardement af indtryk, kommer der intet indlæg her, da jeg tager en weekend hvor jeg lukker ned hjernemæssigt og går på standby og går inkognito.

Nu ligger tågen udenfor, farverne er gyldne og varme.

Det går så hurtigt mod vinteren synes jeg. Varmen er på radiatorerne, el lyset er tændt morgen og aften og jeg har fundet hue og vanter frem.

Jeg synes det kræver noget at skulle omstille sig, men når det så er sagt, så nyder jeg nu også inde livet, at man kan gå ind i sin hule og slappe af og lave mere rolige sysler.

Det giver mere ro i krop og sind hvis man kan omstille sig på den gode måde, og ikke være ked af at sommeren er gået, og hvilken sommer det har været i år, koldere og mere regn.

Hver ting til sin tid, hver årstid sin charme.

På arbejde oplevede jeg i den her uge at jeg ikke altid helt hører efter hvad jeg siger, og jeg får sagt noget fornærmende. Da jeg ikke selv hørte det, men fik det fortalt af en god kollega, kunne jeg for alvor lige tænke over det med at man tro man siger et men siger noget andet, og hvordan det gør andre kan reagerer på det. Jeg fik en reaktion jeg følte var fornærmede, men fordi min gode kollega fortalte hvad jeg sagde gav det hele en anden mening.

Det har efterfølgende givet nogle tanker og selvransagelse. Ja og det er kun godt.

Hurra for min gode kollega der fortæller mig at de var galt.


Nu ved jeg bare at når jeg er i et bestemt mood (Træt/overloadet) så siger jeg ting der kan fornærme andre, og det er nok der jeg skal passe ekstra på hvad jeg siger.

Det ord øver jeg mig i at sige og bruge aktivt om ting jeg ikke kan ændre på og som ikke er yderst vigtige.

Jeg har set en god model for hvordan man kan vurderer hvad og hvor meget man skal tage sig af ting der sker, besluttes......

Hvis man kan gøre noget og det er vigtigt skal man handle, kan man gøre noget men det ikke er så vigtigt kan det vente, er det vigtigt men man ikke kan gøre noget ved det, skal man acceptere det, er det ikke vigtigt og kan man ikke gøre noget ved det så kan man sige pyt.

Værd at tænke ind synes jeg.

Jeg har fået et godt råd, som jeg kan anbefale, det virker.

Når man har alt for mange tanker oppe i sit hoved, når man ikke kan finde ro og ikke kan få ryddet op i tankerne kan man gøre sådan:

Luk øjnene og tænk at du kan åbne panden som en dør. Du går ind af døren og kikker på tankerne, tag een tanke af gangen og sig til den at den skal gå sin vej ud af døren, og det gør den.

Jeg har prøvet det og med stor succes, man får virkelig tømt ud i tankerne og rodet af dem.

Jeg tror på at uanset om man er HSP, har angst, depression, stress eller fobier....., er der virkelig en ide i at gøre det man kan på rygraden, gentage det man kan så godt, fordybe sig i noget der er let tilgængeligt, underholdning, film...

Gentagelser der kan give ro go fordybelse, er for mig at vaske tøj, støvsuge, rydde op og alt andet husarbejde.

Jeg har fået en ny måde at slappe af på og lade op. Jeg har købt adgang til Sputnik. Når så jeg har haft en ekstra hård uge og er helt i bund af energi når det er weekend, sætter jeg mig og ser måske 4 timer af en underholdningsrække, serier...). På den måde forholder jeg mig i ro, jeg kommer helt ind i det flow der er i udsendelsen, jeg slapper fuldstændigt af, og jeg slår tankerne fra.

Det er bare een måde at gøre det på.

Hvad er din måde?? 

Det er en noget underligt, og overraskende oplevelse at man "møder" andre der er som een selv. Jeg er blevet medlem af en facebook gruppe der har HSP'erer som medlemmer. Det er virkelig en lidt stærk og rørende oplevelse at læse andres indlæg som er noget man kender så godt til med sig selv, fantastisk, så er man jo ikke helt alene i verden.

Så meget jeg giver af mig selv, så åben jeg er, så meget jeg fortæller om mig selv, har jeg aldrig før fortalt nogen.

Det er en forrygende oplevelse.

Nu har jeg normalt skrevet omkring ydre stimuli og overstimulering. Det man ikke kan ændre på i så høj grad, men hvor man kan prøve at finde en balance så på andre måder.

Der er også en anden form for overstimulering og det er den indre. Den er mere lusket, mere skjult.

Det jeg tænker på der kan være indre overstimulering kan være:

• siger ja for ofte, og ikke nej i tide.
• Har for høje krav til sig selv.
• Vil selv alt for meget uden at bede om hjælp.
• Have for mange bolde i luften.
• Have alt for mange tanker.
• Træffer for mange beslutninger.
• Ikke se at man har behov for at geare ned i en periode.

Jeg har skrevet om det før, og jeg skriver om det nu, og det er nok heller ikke sidste gang jeg skriver om det, men det er så essentielt vigtigt.

Det at leve autentisk efter den person man er på godt og ondt, med fordele og ulemper, med muligheder og med begrænsninger, med glæder og med skuffelser osv. Det er den eneste vej at gå i livet, at leve ægrte, at leve autentisk, at leve efter den person man er, og ikke prøve at ændre på sig selv.

Her handler det både om sin angst, sin depression, sin stress, sine fobier og det at være HSP, det handler hele tiden at man med stor selvindsigt, modenhed, modighed og overblik, at træffe de sunde gode modne valg.

Man må og skal forholde sig itl sin angst....., gør man ikke det, taber man sig selv på gulvet.

Det har jeg selv måtte sande, og efter jeg virkelig forstod det, fik jeg et så meget bedre liv!!!!

Jeg har for vane at jo merer jeg skal, hvor meget jeg skal, jo flere krav og forventinger der er til mig, jo flere rutiner påtager jeg mig hjemme.

Det er jo en lidt spøjs tendens. Jeg mener det med at jeg ikke bare kan slappe af når jeg kommer hjem og opveje ydre ekstra arbejde, med mindre hjemme. Jeg tror bare det hænger sammen med at at når jeg er presset, har jeg brug for at have orden, rutiner, en rød tråd kald det hvad man vil privat.

Kunsten er helt sikkert at når jeg er hjemme er det vigtigt så at sidde og kikke tomt ud i luften slukke for tv, og og tidligt i seng.

Sådan er det også at være HSP'er, at man, hvis kke man er bevidt ved det, gør det modsatte af hvad fornuftigt er.

For nogle år tilbage havde Master Fatman, en udsendelse i DR 1, omkring kendte mennesker der fik taget alle moderne teknik fra sig, og blev installeret på en ø. De skulle så i 5 dage være uden input udefra, men kunne have ro og tid til sig selv, til at snakke med hinanden og til at være nærværende til i nuet.

Det blev så grundlaget for at han efterfølgende lavede en slags quiz, så vidt jeg husker. EN meget rodet underholdningsprogram, der druknede i glitter stads og overgearet vært.

Det er en skam, for jeg synes konceptet var genialt, og der var nogle utrolig dybe gode ting i det. Man kunne være seer til gode snakke, fordybende, og hvor deltagerne fik nogle gode aha oplevelser.

Gid man dog kunne lave flere af den slags udsendelser.

Der var for nylig noget lidt i samme stil hvor nogle kendisser flyttede på et slot en uge hvor de så hver især stod for en dag. 2 udsendelsesrække blev desværre forplumret af sladder journalistik, sammenklip af uinteressante episoder kendisser imellem. Den manglede helt første udsendelsesrækkes dybde. Havde blot fokus på problematikker de deltagende imellem.

Nu går der så igen for anden gang en udsendelsesrække omkring sangstjerner der er samlet og hver dag står een for skud, de andre skal fortolke deres hits. Det kunne have været interessant i forhold til ro go fordybende journalistik, men har selvfølgelig fokus på musikken og fortolkningerne. Når det så er sagt, giver de noget af sig selv, og de viser også at det med ro og fordybelse er et issue.

Der er tiltag i medierne til at lave mere fordybende interessant og rolig underholdning.

Mere af det.

Det ultimative var er over DR 2 gik en udsendelsesrække fra England hvor der var en flok meget forskellige mennesker der var på retræte på et kloster hos nogle munke. Se det var kvalitets tv så det batter. Man kom ind under huden af de mennesker, de kom ind under huden på sig selv, og de rykkede sig markant.

Meget meget mere af det!!!

For at komme tilbage til den med Master Fatman, så ville jeg sådan ønske man lavede mere omkring det med at checke ud og fordelen i det, dybden i det.

Jeg ville ønske der var mere om hvad der sker med et menneske når man isolerer sig fra hverdagen.